Snedkermøbler til alle
Vi laver snedkermøbler alle, kan få råd til, men hvor kvaliteten stadig er høj. Produktionen foregår på bestilling, og alle møbler fremstilles i Danmark på særligt udvalgte snedkerværksteder. Det er vigtigt for os at have en personlig kontakt til snedkeriet på samme måde, som vi også har personlig kontakt til vores kunder.
Noget af det vigtigste for os er nemlig aldrig at være længere væk end telefonen. Alt bliver gennemgået nøje lige fra bestilling til produktion og levering for at sikre, at alt er i orden, og vi ringer hellere en gang for meget end for lidt til dig.
Med udgangspunkt i håndværket
Plauborg Furniture er grundlagt i 2013 af Per Plauborg, ud fra et koncept om at designe speciallavede møbler til TV og Hi-fi udstyr. I dag designer vi skalerbare opbevaringsmøbler til alle hjemmets rum, og vi stræber hele tiden efter at udvide vores kollektion med andre møbeltyper, som kan tilpasses individuelt.
Idéen er at forene det traditionelle snedkeri med moderne teknologi. Vi har taget udgangspunkt i håndværket, man kender fra snedkerværkstedet, hvor hvert eneste møbel bliver tilpasset til den enkelte af materialer af høj kvalitet. Og vi har brugt teknologien til at gøre processen lettere og tilgængelig for alle. Du kan visualisere dit møbel direkte i vores unikke produktkonfigurator og få prisen med det samme.
Ved at blande det bedste fra begge verdener giver Plauborg dig mulighed for at være meddesigner på dine nye snedkermøbler på en enkel og smart måde. For det skal være let at få speciallavede møbler, uanset om det er til køkkenet, entréen eller stuen, og det skal være muligt at tilpasse møblet til dine personlige ønsker. Det er nemlig dit design til dine behov.